Jeg har endnu ikke formået at NÅ at tage et instagram-venligt billede af den her is. Den bliver simpelthen spist for hurtig!  Hvilken dessert fik I altid, da du var barn (og måske stadigvæk)? Hos os var det min mors berømte vanilleis med chokoladestykker + hindbærsovs aka hindbærcoulis on the side. Jeg kan ikke huske, hvor opskriften er fra – men det var sådan nogle samlekort i lækre brune nuancer, som hun havde fået med et magasin 😆 Serveringsforslaget var desuden, at smide nogle ferskner fra dåse til og drysse med mandelsplitter!! Så bliver det ikke mere 80’er! Selvom jeg siden har fået mig en ismaskine, så er hendes is stadig en af mine favoritter. Både fordi den smager godt –...