Her er mit sidste impulskøb – lækre uldsager fra FUB. Jeg er dog blevet bedre til at kontrollere mit forbrug via det, jeg kalder min “købsliste”. Læs mere her i indlægget. Udsalget er over os – det samme er klimamålsætninger om at forbruge mindre. Og selvom jeg ikke agter at droppe min al min shopping, så har jeg længe arbejdet med en målsætning om IKKE at shoppe i blinde og klikke ting hjem, bare fordi det er et godt tilbud. I stedet skal pengene bruges på ting, jeg har ønsket mig i længere tid og/eller som jeg faktisk mangler. En købsliste – et overblik over, hvad du virkelig vil have Derfor har jeg det, jeg kalder en “købsliste”. Det er en note...

.. det spørgsmål har mange af jer og ikke mindst vores familier stillet mange gange efterhånden. Og jeg TROEDE, vi var afklaret omkring navnet indtil barnets far – den kære D – fik kolde fødder. For som han siger – det er en stor beslutning, og ikke noget vi skal skynde os med, bare fordi andre spørger. Nedenfor følger lidt refleksioner over vores proces omkring at navngive et lille væsen – og ikke mindst en opremsning af navne, som i alt fald ikke kommer på tale. Vil du bare vide, hvad Peanut kommer til at hedde, kan du scrolle ned til slutningen af indlægget. Og så lige en disclaimer – smag i navne er jo individuel 😂 Husk det. Beklager hvis min smag...

I forbindelse med, at jeg har fået konstateret Colitis Ulcerosa aka. blødende tyktarmsbetændelse (ja det lyder bare piv lækkert right 😑), er jeg blevet anbefalet at spise antiinflammatorisk. Det betyder helt kort: sundere, mere grønt og fisk – heldigvis ikke så meget fy-fy, hvilket jeg er fan af! Som introduktion til konceptet har jeg læst bogen “21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost” af ernæringsterapeut Louise Bruun og læge Jerk W. Langer. Her er både eksempler på folk, der har fået det bedre, en introduktion til teorien bag og en række opskrifter. I forhold til sidstnævnte har jeg prøvet en række af dem nu. Jeg er især fan af  basis-opskrifterne som fx deres valnødboller, hassel-nødde-latte, smoothiebowls og chiagrød. Et sødt indspark Det, jeg...

Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg haft en tradition. Jeg skriver et brev til mig selv mellem jul og nytår omkring, hvad jeg håber og/eller frygter, det kommende år vil bringe. For mig har det altid været en god måde at zoome ud, og tænke over, om der er noget, jeg gerne vil blive bedre til eller dyrke noget mere.  Da jeg var 21 år og gik på medievidenskab handlede brevet om, at jeg gerne ville lære at spille guitar, om fyren, jeg var varm på, steder jeg ville rejse til og evner, jeg gerne ville erhverve mig.. og det har faktisk ikke ændret sig så meget 😉 Omend sproget og udfordringerne er nogle helt andre – jeg har fx...