En nytårstradition: kære mig anno december 2020

Siden jeg flyttede hjemmefra har jeg haft en tradition. Jeg skriver et brev til mig selv mellem jul og nytår omkring, hvad jeg håber og/eller frygter, det kommende år vil bringe. For mig har det altid været en god måde at zoome ud, og tænke over, om der er noget, jeg gerne vil blive bedre til eller dyrke noget mere. 

Da jeg var 21 år og gik på medievidenskab handlede brevet om, at jeg gerne ville lære at spille guitar, om fyren, jeg var varm på, steder jeg ville rejse til og evner, jeg gerne ville erhverve mig.. og det har faktisk ikke ændret sig så meget 😉 Omend sproget og udfordringerne er nogle helt andre – jeg har fx scoret manden, og behøver ikke samle ham op i fredagsbaren!

Her kan du se uddrag af det, jeg håber på i 2020. 

Gør mere for D

Hvornår har du sidst gjort noget for din kærest, som du VED han elsker (underforstået: ikke noget, du vil have ham til at kunne lide)? Personligt er jeg slem til at lave lister. Og jeg får det virkelig godt, når jeg krydser noget af på dem. Det betyder, at jeg nogle gange fortaber mig i “afkrydsning” af dem i stedet for at se på manden, der sidder ved siden af mig i sofaen og gøre noget for ham. I 2020 vil jeg arbejde med at gøre mere for dem, jeg holder af – især D – og gøre ting, som DE ELSKER. Det skal ikke være store skelsættende ting nødvendigvis men fx at massagere Ds fødder, eller spille et spil med ham i stedet for at ordne vasketøj – eller blive liggende i sofaen hos ham i stedet for at bære de beskidte tallerkner ud.

Ud på tur med PYT-hatten på

Jeg vil være bedre til at skride fra oprydningen og tage på tur med D og baby – i stedet for at bruge min lørdag på at gøre hovedrent eller noget andet praktisk. 

Mere læsning – mindre ligegyldigt tv

Sidste år lykkedes jeg med at læse 20 minutter mange gange om unge. Det vil jeg genoptage. Og så skal tv’et slukkes. Misforstå mig ikke – jeg ELSKER en god serie – men jeg ser for mange ting, som jeg egentlig ikke gider se. Det kan være bang-bang-film med Dennis eller serier, som ikke rigtig fanger mig, men som jeg ser fordi jeg ikke kan finde på andet. Slut med det og frem med bogen.

Dagbog og taknemmelighed:

Jeg vil skrive dagbog mere fast, end jeg har gjort. Dagbog er faktisk ligesom det her brev – det hjælper med at holde fokus på de gode ting og med daglig reflektion over, hvad jeg gerne vil være bedre til – og hvor meget jeg har at være taknemmelig for. Og jeg har brug for at holde fast i positive ting, da jeg nogle gange falder ned i meget sorte huller.

Give mig selv lov til at slappe af i min barsel

Mit 2020 er på mange måder helt anderledes end noget andet år, jeg har haft, fordi jeg er på barsel og er blevet mor. Inden jeg rent faktisk fik baby havde jeg mange ideer om alle de ting, jeg kunne nå på barsel – alle de tweets, artikler mv. jeg ville sende ud i verden og kager, jeg ville bage – men nu når jeg står midt i det, er det gået op for mig, at jeg bare vil prøve at nyde den og baby. Fuldt og helt i stedet – og hvis jeg så når ting ved siden af, så er det super godt. Men fokus skal være på, at baby har det godt. 

Faktisk er det gået op for mig, at netop det at give mig selv lov til at hvile i barslen og ikke slå mig selv oveni hovedet med alt det, jeg ikke når, muligvis er eneste vej til at få overskud til andre ting. Og bevare et positivt syn på barslen.