Uge 6 som gravid: Food crawings

Da jeg blev gravid begyndte jeg at skrive dagbog. Både for at have minderne til engang senere i livet – men også for at behandle nogle af de følelser, som jeg ikke helt kunne ventilere andre steder. Det hjalp at skrive dem ned. Og nu deler jeg dem med jer.

Vi har brugt SÅ mange penge på mad i de her uger. Jeg er håbløs. Den ene dag vil jeg kun have tun – og køber 500 gram fra Princip… næste dag får jeg gag-fornemmelser bare af at se pakken! Normalt laver vi madplan – but no can do. Samtidig har jeg de her korrekte stemmer i mit hoved, der fortæller mig, at jeg burde leve af gulerødder, fisk og hytteost for min babys skyld. Men hvad gør du, når det eneste, du vil have er en cheeseburger… ja så finder du pludselig dig selv i Mc-drive klokken 21.30 alene og ussel tynget af dårlig samvittighed. Kun overgået af den usselhed du føler, når du har spist dig igennem de tre cheeseburgere (2 er for lidt – tre er for meget)… vel vidende, at du fortæret en halv dags kalorier og har sendt møg-mad ned til Peanut (det kalder vi baby). Fuck mig. Men jeg kunne ikke få andet ned.

Forældre-skyldfølelse starter åbenbart allerede, når baby er i maven! Så har jeg bare et helt liv at se frem til. Og lige nu kan jeg ikke engang SE baby!

Det der, det rammer ikke mig

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har været så naiv at tro, at det der mad-hysteri (som jeg tidligere mente, at det var) ikke ville ramme mig. Men boy hvor tog jeg fejl. Aldrig har jeg oplevet, at min krop i den grad sætter dagsordenen for mig – og jeg er bare “along for the ride” i mit eget hylster. Sådan føles det. Well – i mine optimistiske øjeblikke prøver jeg at tænke, at det da bliver en sjov historie, når Peanut bliver stor og skal konfirmeres alla “allerede da du var i maven, havde du en forkærlighed for friture!” 😆