Uge 8 som gravid: Da raseriet fik et nyt gear

36 timer i Milano

Snapshots fra skæve og skønne Navigli – her finder du barer, broer over kanalerne og masser af skøn street art

Det bliver ikke mere Instagram-venligt end Via Lincoln – en farve-bombe ikke for langt fra andre seværdigheder! Lige noget for mig og mine medievidenskabs-ladies, da vi lagde vejen forbi. D ville nok ikke helt forstå stedets appel!

Ingen tur til Milano uden IS – og masser af den!  Og vil du have liiidt mere end “bare” et par kugler i en vaffel, så kig forbi La Romana dal 1947! Der finder du alt, hvad dit hjerte kan begære – jeg vil gå så langt som til at kalde det IS-KUNST!

For mig er Milano er domkirke, kanaler og overload af brød, pasta og is + minimum to ture i Zara. Lyder det, som en dagsorden, du kan tilslutte dig, så vil min guide være perfekt! Programmet er lavet til en tur på to-tre dage – og er testet både med kæresten og veninderne – dog med noget mere shopping i sidstnævnte omgang. Her kommer mine greatest hits i kategorierne: What to see, Food – og så får du lidt praktisk-info til sidst

WHAT TO SEE??

Her er min top fem over seværdigheder i Milano. Ser du dem, har du både fået lidt kultur, shopping og historie med hjem – og flere instagram-venlige spots.

Il duomo, domkirken – den er ikke til at komme udenom. Bogstavelig talt. Den er 158 m lang, 92 m bred og ca. 108 m høj. Selvom du ikke er til kirker, så err den her så gigantisk og med så god udsigt, at du vil blive imponeret. Book tur hjemmefra der inkluderer taget. Se her. Book gerne et uger før – der er rift om dem.  Og du kommer foran i køen.

IG-venlig Via Lincoln! Denne lille farverige oase minder mig mest om af alt om Cuba. Det tager ikke mere en 10 minutter at snige sig rundt blandt de blå, lilla og gule huse med blomsterdækkede indgangs og flaskegrønne skodder. Tiden afhængig dog af hvor modig du er aka tør vove dig ind i de bagvedliggende gårde. Der er desuden et marked i området om formiddagen – så hvis du er til lokale grøntsager og kopivarer, så er det lige dig.

Leonards “Sidste nadver”: Ja ja du kan nok huske den fra DaVinci Mysteriet eller kristendomsundervisning i folkeren – og nu kan du se den live. Og der er noget skønt ydmygt over dette verdenskendte maleris placering i klosteret Santa Maria delle Grazie, der udefra ikke skiller sig særligt ud i en by som Milano. Vi tog en guides tur på engelsk – hvilket kan anbefales historie-bufs som mio! Husk ag bestille billetter god tid i forvejen right here! Og se om du kan fange en af de gamle gule sporvogne derhen! De er så fine, når de skramler ned af træ-dækkede alleer!

Navigli – Historie møder skøn urban feel i Navigli. Kanaler der engang var Milanos logistiske omdrejningspunkt er nu hjemsted for et utal af barer og skæve butikker komplet med masser af sjove installationer og streetart på broerne der krydser kanalerne. OPLAGT sted til en eftermiddags-drink, da der er happy-hour flere steder fx på Pigato.

Kloster Santa Maria delle Grazie på en solskinsdag. HUSK at bestille billet her!

 

Mine ladies fra medievidenskab og jeg er rimelig tilfredse med os selv og vores selfi-stang på Via Lincoln! 

 

Selvom du ikke er til kirker, så er Il Duomo altså noget udover det sædvanlige – om ikke andet, så bør du booke en tur, så du kan nyde udsigten fra taget. Tip: tag en lille snack med og din turbog og nyd den på taget!

FOOOOOOOD!!!

Milano er en oplagt by at spise sig igennem aka nyde  små måltider hele tiden i stedet for blot tre store. Her kommer mine bedste oplevelser:

Morgenmad-galore (og evt. kage) hos Pavè : bagel med laks og avokado, yoghurt med hjemmelavet müsli og friske jordbær, den bedste appelsin-chokolade-croissant jeg har fået i mit liv og cappuccino to die for! Denne lille perle lå lige overfor vores hotel, da jeg var afsted med D, og det er grund nok til at booke det sted igen! Find stedet her

Undervurder ikke by-picnic og supermarked: jeg ELSKER at købe ind i supermarkedet på rejser. Du lærer en del om et land ved at se på, hvad de spiser. Og i Italien er det KUN gode sager! Vi lavede skovtur med gorgonzola, oliven, baguette, skinke, parmesanost, hindbær, fersken og vin med skruelåg. Og det kostede 70 kr per person!

IG-venlig is-kunst på Romana dal 1947 ! At fremhæve et is-sted i Milano er næsten som at sige, at en stjerne skinner mere end andre. MEN det her var virkelig en fantastisk is-oplevelse! På vej fra Navigli mod centrum fandt vi en perle af et gammelt is-mageri fra 1947. Alt fra det flisedækkede interiør til neon-skiltet til isens udformning var i særklasse! Du kunne faktisk købe en lille islagkage til dig selv – eller en vaffel, hvis du ikke har fået nok af dem. Hvad mere kan du ønske dig! Se lokationer her!

Tilfældig men genial pizza hos Snuppi: Vi faldt for det ikke-så-italienske navn.. og så gik vi derind, fordi vi var virkelig sultne om i jeg-smadre-dig-hvis-vi-ikke-spiser-nu! Men det viste sig at være et virkelig godt sted – sprød bund, ost der trækker lange tråde og en skorpe, som selv jeg spiste mig igennem (spiser altid midten først og kun skorpen, hvis jeg stadig er sulten). So go there people! Steder har ingen hjemmeside, men adressen er Via Emilio Morosini 2620135 Milano, Italien / +39 02 5519 5334

Det her billed siger vist mere end 1000 ord – hvem der stod op til sådan en morgenmad hver eneste dag. Billig er den dog ikke. Men skal du afsted – så gå all in. 

Pizza som den BURDE være. Simpel, gode råvarer og den sprødeste, sprødeste skorpe. Så snup en slice hos Snuppi (den fandt jeg selv på)

Ja ja – du kan tage pigerne ud af medievidenskab, men du kan ikke tage medievidenskab ud af pigerne! SÅ skal der tages billeder. Men når isen er så pæn som på Romana dal 1947, så BØR du tage billeder!

Praktisk – fly og bil – how do we go?

Well det er så heldigt, at Milano er en af de letteste og billigste byer at komme til. Især fra Billund. Begge gange, jeg har været i Milano, har det været tre dage. Pris for billet tur/retur mellem 450 og 700 kroner. Fra lufthaven har jeg både lejet bil og taget bus. Bil kostede cirka 120 per dag – og bussen kostede 7 Euro, gik hvert 20. minut og skal ikke bookes på forhånd – bare husk kontanter.

Og hvis du har lidt længere tid….

Og måske vil have lidt ro ovenpå et par travle dage, så lej en bil og tag et smut til Como søen. Den har både glam (hvis du bliver i den sydlige del) og natur og outdoor, hvis du kører mere nord på. D og jeg har gjort det – og jeg skal nok skrive et lille indlæg om det.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uge 8 som gravid: Da raseriet fik et nyt gear