Om behovet for at være effektiv

 

Min krop har været de sidste 9 dage været begrænsende fængsel, som jeg har bandet over – på trods af, at den udretter noget rimelig fantastisk lige nu nemlig at bygge baby-Peanut. Men det handler i virkeligheden om, at jeg har et enormt behov for at følge mig effektiv og krydse af på to-do-listen, for at jeg har det godt. Og når min krops formåen så står i vejen… så bliver jeg virkelig pissed på den.

Jeg føler, jeg spilder dagen og Instagram-skyld

En god dag for mig er en dag, hvor jeg har nået en masse. Udrettet noget og virkelig fået noget for hånden. På den måde hænger min opfattelse af min egen værdi uhyggelig meget sammen med min præstation. Præsterer jeg ikke – er jeg en fiasko. Derfor får en dag, hvor jeg ikke har udrettet noget, mig til at føle mig værdiløs. D taler tit om mine “søndags-ture”, hvor jeg pludselig føler, at vi skal lave alt muligt – måske fordi vi måske har slappet lidt for meget af fredag og lørdag. Og lykkedes det ikke, bliver jeg gal i skralden.

Det gør det ikke bedre, at jeg ser overskudsagtige folk på Instagram. Typer der liiige laver et pulsebord på en lørdag, ombetrækker en sofa og bager en Blomsterberg-kage midt i renoveringen af deres muremester-villa med tvillinger på slæb – så føler jeg mig så utilstrækkelig. Og med min rationelle del af hjernen, så VED jeg godt, at dele af deres liv sikkert sejler – men den luksus tillader jeg dem. Ikke mig selv. DE må rode og slappe af – jeg må ikke.

 To ting på en gang

Hvis vores have ikke har rettet kanter, køkkenet er ryddet op, puderne står lige i sofaen, og vi skal have god hjemmelavet mad – så skælder jeg ud på mig selv! Hver øjeblik skal nyttigt. Det bedste er, hvis jeg kan lave TO ting på EN gang!! Altså hvis jeg BÅDE kan lægge vasketøj sammen OG se Deadline på DR2 aka. både være nyttig OG blive klogere… Eller både slå græs OG høre en podcast. Og formaster jeg mig til at se ”Say yes to the dress”, så håner jeg mig selv….”der kunne du have set noget, der gjorde dig klogere Signe”, lyder stemmen i mit hoved..

… Shit Sven Brinkmann ville have en FEST over det her skriv!

Det er jo ikke fordi, der er noget galt med at høre podcast samtidig med at man laver noget. Men jeg burde sku nok prøve at holde igen med den der selv-skæld-ud.

 What to do…

Og hvad gør man så ved det. Jo altså (som om jeg kan lære nogen noget.. er jo tydeligvis ikke ekspert). MEN

1. Det hjælper faktisk at skrive det ned. Undervejs i det her indlæg er det gået op for mig, hvor led jeg kan være ved mig selv over små ting. Det fortjener jeg ikke.
2. Tal med dine nærmeste om det… og vær ærlig omkring, hvad det handler om. D og jeg er til tider gode til at ”tage det i opløbet”. Fx  hvis der er optræk til en “søndags-tur”, så laver vi en plan, så vi altid få ”lavet” mindst to ting. Nu er det lidt sværere, fordi jeg er så træt, men det hjælper.
3. SPØRG OM HJÆLP! Jeg er så dårlig til det. Men sandheden er, at de fleste gerne vil hjælpe – mine forældre vil gerne klippe hæk. D gerne slå græs og købe mad. Mine kollegaer gerne tage mine opgaver, hvis jeg er for presset.
4. Sværeste punkt: sig pyt. Læg dig ned og se ”Say yes to the dress”. Amen