Fire uger (næsten) uden Instagram – hva så?

Tips til det sikre plakat-køb i samarbejde med Desenio

 

Den hurtigste vej til en makeover af ens hjem er, at skifte det, der hænger på væggene. Og når du er på barsel, så bruger du virkelig lang tid i dit hjem… og bliver muligvis rimelig træt af at se på det, der hænger der. Så jeg har – i samarbejde med Desenio – brugt et par timer på at vælge en håndfuld lækre plakater og er nu i gang med at finde den helt rigtige plads til dem. Noget, der faktisk kan være lidt af en proces.

Jeg er efterhånden blevet god til at undgå fejlkøb, og nedenfor deler jeg mine bedste tips til at få købt plakater, som du rent faktisk ender med at få brugt. Links til plakaterne på billederne finder du nederst i indlægget.

 

Undgå fejlkøb med et moodboard

En af de fejl, jeg ofte – og nogle gange stadig – begår, når jeg køber plakater og malerier er, at de er all over the place, når det kommer til farver. Og ikke altid på en god måde. Jeg bliver ganske enkelt helt vildt begejstret over alle de lækre motiver og print, at jeg ikke kan styre mig, og køber derfor ind i øst og vest.

Balancen er hårfin – hvilket alle, der har lavet en billedevæg kan bekræfte. For det KAN være fedt at kombinere store geometriske prints med Monet – men det skal gøres rigtig. Mit trick er at tage et screenshot af de plakater, jeg har valgt, og sætte dem ind i et samlet moodboard – gerne parret med et billede af fx den sofa og de puder, du har stående derhjemme. På den måde sikre jeg mig, at det hele kommer til at virke som en helhed. Og selvom der stadig sniger sig et fejlkøb eller to ind, så er de kraftigt reduceret sammenlignet med tidligere.

Jeg er vild med farvetonerne i de her to billeder. De passer perfekt ind i den farveskala, vi kører i stuen – hvilket moodboardet hjalp med at afklare. Se links til plakater nederst i oplægget.

Jeg prøver altid forskellige opstillinger af billeder inden, jeg hænger dem op – ellers får jeg meget hurtigt lavet for mange huller i væggene.

 

Ind med de personlige items

Udover at købe fede plakater er jeg også fan af at tilføje nogle personlige items i det samlede mix. Vi har fx et foto fra da vi boede i Hong Kong, som jeg har fået indrammet, en maske vi har købt i Indonesien, væglysestager som min mor har haft siden hun var teenager, og det giver efter min mening kant til billedevæggen. Det kunne også være en tegning fra en af børnene sat i glas og ramme eller en litografi købt på genbrug.

 

På billedet her nedenfor har jeg sat en lille illustration ind, som jeg har købt på en ferie til Tyskland og smuglet hjem i kufferten.

 

Sikker ophængning

Jeg ved ikke med dig – men jeg er nogle gange lidt for hurtig til at få knaldet søm i væggen – især hvis du spørger min kære kæreste Dennis. Når jeg får plakaterne ind af døren, har jeg bare lyst til at se dem på væggen med det samme.

Men der kan være god grund til at være en smule mere påpasselige (og pt bor vi i lejlighed og vil ikke lave flere huller i væggen end højst nødvendigt). Derfor er jeg begyndt at stille billederne op der, hvor jeg gerne vil have dem til at hænge, så jeg kan vænne mig til det, og se om det er det rigtige fit. Så går jeg forbi det nogle dage, og tjekker mavefornemmelsen.

Links til plakater

One Hundred-leaved plant No1 Plakat finder du her

Bijutsu Sekai – Sky Illustration plakat finder du her

The Swan Hilma af Klint finder du her

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fire uger (næsten) uden Instagram – hva så?