Det glæder jeg mig til i marts

(Små)kager du kan bage direkte fra frys

Står du tit lige og mangler en lille lækker ting at servere til kaffen, når du får gæster? Så er din løsning lige her!

Hvad byder du uventede gæster? Eller hvordan for-producerer du lækkerier til en aften med gæster? Jeg har fundet et par gode kage-opskrifter, som jeg selv er blevet virkelig glad for på barsel – de kan nemlig tages direkte op af fryseren og sættes i ovnen – eller servere efter optøning uden at blive træls! Nogle bruger jeg til uventede gæster – andre vil jeg bruge til barnedåb og fødselsdag etc. hvor der skal laves rigtig meget, og forberedelse er nødvendig.

Småkager:

Lav dejen, rul pølser og så på frys. Når du så skal lave dem, skal du bare skære skiver ud, komme dem på en bageplade og 12-18 minutter i ovnen alt afhængig af kagen.

Lakridssmåkager med eller uden tranebær ➡️ de kendte fra Bülow. TIP: brug lakridspulver fra Tiger! Det koster kun 10 kr. Og skal de være ekstra pæne kan du pynte med hvid chokolade. Og så undlader jeg tit tranebærene – det er bare ikke rigtig mig 🤷🏻‍♀️

Citronspecier med blå birkes ➡️ Total klassisk mormor-småkage med masser af smør! Bag til de er gyldne i kanten – så bliver de helt sprøde!

Ja kønne er de ikke mine småkage-stænger – men det er resultatet!

Andre kager:

Cookies ➡️ ALTID en klassiker! Her kan du som et alternativ til at lave pølser evt. sætte klatter af dej i papirsforme. Når de skal bages, så vipper du dem bare ud af papirsformene og sætter dem på pladen.

Mors blondies med kararmel ➡️ Super lækker kage, som er en af min mors “signatur-opskrifter”.  På trods af nedfrysning bevarer den en masse fugtighed, når den tøs op! Men tag den op en halv time før. Ellers kan folk knække tænder på karamellen i den 🤣

Kagen kan både serveres i brownie-størrelse stykker men også som små hapsere alla konfekt.

Du skal bruge:

  • 125 g mel
  • 1/2 ts bagepulver
  • 1/2 natron
  • 1/4 salt
  • 2 ts vaniliesukker
  • 120 g blødt smør
  • 165 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 35 g kokosmel
  • 1 æg
  • 100 g mørk chokolade
  • 50 g bløde karameller (dem fra bland selv slik er 👌🏼)
  • 50 g valnødder

Sådan gør du:

  • Forvarm en oven til 150 g
  • Kom bagepapir i en lille bradepande 23 x 23 cm
  • Bland mel, bagepulver, natron, salt og vanilje i en skål
  • Pisk smør blødt med farin og sukker
  • Pisk æg i smør-massen
  • Bland de tørre og våde ingredienser til du får en ensartet masse
  • Hak karameller, chokolade og nødder
  • Vend de hakkede ingredienser + kokosmel i dejen. Massen bliver meget fast – no worries – det er meningen. Pres den flad i formen
  • Bag kagen i 30-35 minutter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det glæder jeg mig til i marts