Er baby for lille? Bekymring og moderkærlighed starter allerede i maven

Operation Genbrug til Baby – DIY puslebord

Vi har bygget vores eget puslebord af en gratis genbrugs-kommode. Pris 565 kr. Og jeg er super glad af resultatet.

Som en del af “Operation Genbrugs-baby” har vi bygget vores eget puslebord. Både fordi dem, du kan købe oftest ikke er særlig pæne – sorry men det synes jeg ikke – og samtidig er de fleste dyre og ikke så praktiske. Dertil kommer, at vi ikke til at indrette et værelse til Peanut, men laver et hjørne til ham i vores soveværelse – og det ville være virkelig fedt, hvis vi havde et møbel med plads til det meste tøj, bleer mv. så det er samlet et sted… og meget gerne i skuffer, så det kan pakkes væk.

Du skal bruge:

  • En kommode i massivt træ, så den kan slibes ned fx gran eller eg
  • En plade, der er minimum 70 cm dyb – så der er plads til puslepude. Vores plade var 75 x 80 cm
  • To stk klodser til at hæve din bordplade til den ønskede højde. Vores var 11 cm høje og 50 cm lange
  • Sandpapir både grov og fin
  • Evt. en tube træspartel, hvis der er huller i kommoden
  • Trælim
  • Skruer 4 cm og skruemaskine
  • Maling – vi brugte Beckers Mat til 325 kr for en liter glas 10, så de kan tørres af
  • Greb – vi købte otte Ikea-greb Enerydan til 240 kr

Genbrug to the rescue! 

Inspireret af blandt andet itisfashionbaby.dk gik vi på jagt efter en kommode, der kunne ombygges. Løsningen fandt vi i form af en grantræs-kommode på ReUse (ligesom da vi byggede #Peanutexpressen) – generelt et fantastisk sted at finde træ-ting. Men der er også masser på DBA og i genbrugsbutikker. Her fandt vi også en sort plade, som vi kunne bruge til den nye “top/bordplade” på puslebordet. All for free.

Sådan så den kommode ud, som vi fik gratis. Og pladen. Den er i massivt gran, så den kan sagtens slibes ned.

Sådan gør du:

  1. Tag grebene af og slib kommoden ned. Giv den først en god tur med den grovkornede sandpapir. Tør den af med en klud og lad den tørre, og giv den derefter det fine sandpapir. Vi brugte en båndpudser men mindre kan også gøre det afhængig af standen (og hvor meget du elsker at slibe ned). 
  2. Er der huller i kommoden, så spartel dem ud med træspartel, lad det tørre – og kør sandpapir over her igen efterfølgende, så det bliver glat og plant. Det skal ofte have to gange.
  3. Mål toppladen op og skær den til. Vores top-plade måler 75 cm i dybden og 80 i bredden. Du kan også få pladen skåret i et byggemarked. 
  4. Hvis du vil hæve puslebordet for en bedre “arbejdshøjde”, så find to klodser i minimum 5 cm tykkelse. Disse skal være lige så lange, som kommoden er dyb. Vi har desuden lavet et tværsnit på vores, da vi tænkte, at det så pænere ud fra siden. 
  5. Vask kommoden af med en hårdt opvredet klud – også indeni, selvom du ikke har tænkte dig at male den der. Det er vigtig, at du får al støvet af, så det ikke kommer i malingen. Giv den bagefter en gang grundrens og lad den tørre.
  6. Mal alle paneler, plade og klodser to gange. Vi satte malertape på inderkanten af skufferne, så vi fik en fin lige kant. Ellers malede vi kun det, der kan ses, når alle skuffer er lukkede.
  7. Skru topplade og klodser sammen – brug evt. lim, hvis du syntes det err lettere. Du sætter skruen på den ende af klodsen, som skal være ind imod væggen. Skruer op i pladen skråt. Pas på ikke at skrue hele vejen igennem pladen. Overvej selv, hvilket design I syntes er fint. Lim pladen på kommoden – eller lad være, hvis I tænker, I engang ger
  8. Sæt greb på. 
  9. DONE!
  10. Du kan også lave ekstra hylder bag på puslebordet, men vi har stillet kasser der i stedet, og regner med at pusletasken skal stå der.

2 kommentarer

  • Louise Runge Erichsen

    Hej, må jeg spørge, hvor bred toppladen er? Forsøger at regne ud, hvor mange cm man har brug for til sager ved siden af puslepuden.. det her ligner en perfekt plads:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe Trier

      Hej Louise. Øv jeg havde slet ikke set din kommentar 🙈 Den er 110 cm x 80 cm – så er der lige plads til en puslepude + 10 cm ekstra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er baby for lille? Bekymring og moderkærlighed starter allerede i maven