Uge 8 som gravid: Da raseriet fik et nyt gear

Jeg har aldrig været den stille jeg-sidder-i-hjørnet-type. Og går noget mig imod kan der godt blive råbt lidt. OG det er sket, at jeg har kastet med ting. Nå jeg skal da lige love får, at den her graviditet har taget det til et nyt niveau… Pludselig kan jeg antænde på 0.5 – over de MINDSTE ting.. okay det kunne jeg også før, men nu er det altså værre!

I går skulle vi til fødselsdag hos Ds bror. Jeg har købt en gave. Brugt lidt flere penge end normalt, men jeg orkerede ikke at spæne rundt efter noget, så jeg købte en ting til overpris – bare for at være færdig hurtigt. Well – på køreturen ned til den famøse bror spørger D mig, om vi egentlig ikke har brugt flere penge end vanligt på gaven..

Og så bryder helvede løs.

Efter en eller hyggelig morgen får jeg pisket en stemning op omkring

• At han selv kan købe gaver til sin familie!
• At han er en utaknemmelig køter, fordi det er mig, der som HR-chef for familien ALTID står for det gaver. Han møder bare op og tager forr givet, at der er styr på det.
• At han ikke engang ville vide, hvad hans bror ønsker sig!

Der begår D densuden en fejl. Han griner. Griner og klukker og siger: Puha du kan slet ikke selv se det vel? At du går total i baglås over en mini-ting. Jeg spurgte bare ind til beløbet. Det var ikke en anklage… og så griner han igen.

Problemet er bare, at D har ret. Jeg kunne ikke selv se det i situationen. Overhovedet. Hvilket resulterer i MAX raseri, frustration og gråd i trappeopgang. Faktisk måtte jeg liiiige gå ind på badeværelset og nette mig (læs forsøge at gøre min røde-tude-næste mindre rød) inden jeg kunne se familien i øjnene. Så om hormoner giver lidt ekstra temperament? Det skal nok blive fun… de næste 32 uger!! Shit jeg får meget, jeg skal glatte ud hos D bagefter.