Farvel til Instagram?

Det her er faktisk et svært indlæg. Svært fordi jeg konfronterer en forholdsvis narcissistisk side af mig selv. En side som jeg – på trods af at jeg forsøger at være ærlig på Instagram – er til stede hele tiden. Og som jeg tror, efterhånden er begyndt at påvirke mig.

Fornemmelsen kom snigende på vores ferie i Tyskland. Fornemmelsen af, at Instagram nogle gange er indlejret i mig og påvirker mine handlinger. Bare et foto mere. Ser det her godt ud?… Skulle jeg lige hente en kaffe eller tage glimmerstrømper på, så det bliver lidt bedre? Og det er kun toppen af isbjerget, frygter jeg.  Jeg har nu i to uger været mere eller mindre off Instagram. Nedenfor kan du læse om overvejelserne.

 

Inspiration til (lidt for meget) shopping

Kan du huske før Instagram? Der lavede jeg om på mit hjem måske en gang om året. Og det bestod mest i at flytte lidt rundt på nogle bøger og billeder eller købe en ny pude. I dag går der næsten ikke en måned, hvor jeg ikke har købt en eller anden ny dims. For SLET ikke at tale om tøj. Der stikker det helt af. Og indkøbene er ofte inspireret af Instagram.

Og selvom jeg på den ene side elsker, den inspiration jeg får og nye trends og tendenser, så har jeg nu omkring 7 forskellige sæt sengetøj og 15 puder med forskelligt betræk. Nødvendig… I think not.

Måske er det bare mig, der er svag og let påvirkelig? Muligvis.

 

Hullerne i osten.. fremfor osten

Noget andet, jeg har lagt mærke til, er, at Instagram i 7 ud af 10 tilfælde får mig til at fokusere på, ting jeg ikke har. Og det gælder egentlig på mange områder af livet. Det kan være en gammel kollega vis kæreste inviterende på spa. Så tænker jeg: ”det ville Dennis aldrig gøre. Han er slet ikke romantisk på den måde”.

Eller typer, der læser meget kloge bøger, hvorimod jeg mest staver mig igennem knaldromaner. Og jeg tænker: ”HVORFOR udfordre du aldrig dig selv Signe! Alle andre har meget mere selvdisciplin end dig!”. Og sådan kunne jeg blive ved.

 

Hvem er jeg… når jeg ikke er på Instagram?

Det måske mest skræmmende er imidlertid, at jeg kan mærke, at jeg på nogle måder har opbygget et narrativ omkring mig selv på Instagram. En historie om, hvem jeg er… som jeg er i tvivl om, er mig? Gør jeg ting, fordi jeg har lyst eller gør jeg det fordi, der skal laves en story?

Jeg kan næsten ikke mærke det mere. Det er blevet så integreret en del af mig, at det sker. Helt. Af. Sig. Selv.

Og nu når jeg stopper med det, hvad står så tilbage? Den samme Signe – eller kommer der korrekturene af nye sider frem. Det er jeg faktisk enormt spændt på.

Generelt virker det skræmmende IKKE at fortælle, hvem jeg er, hele tiden. I en tid, hvor vi skal kommunikere og bekræfte os selv og hvor fede vi er, synes ideen om bare at ”være” uden at fortælle om det fjern. Bare at leve i ubemærkethed for sig selv og ikke for det næste fede billede.

Måske er ovenstående særligt forstærket hos mig, fordi jeg arbejder med Instagram og Facebook til dagligt. ”Sådan nogen som mig” har ofte en IG-profil, hvor vi viser, at vi også privat har ”styr på det der shit med content”. Så alene af give slip på den del føles på en eller anden måde som et tilbageslag. Men jeg tror også, at det kan være enormt frisættende.

 

En del af noget større

Det her forsøg er også en del af den her søgen, jeg føler, Dennis og jeg (okay nok mest mig) er på. En søgen efter, hvad det gode liv er, og hvad jeg vil bruge min tid og energi på. Og vil jeg virkelig bruge OVER EN TIME (tør du tjekke din skærmtid?) på Instagram om dagen? Jeg tror det ikke.

Forleden læste jeg en bog, som omhandlede hvordan græske filosoffers ord kan oversættes til moderne principper. Et af dem omhandlede sociale medier. Forfatteren fortalte, at hver gang, vi lægger noget op på diverse kanaler, så overgiver vi et lille stykke af vores egen lykke til andres nåde. Vi lader dem bestemme, om vi er gode nok – om det vi gør, er godt nok, via likes.

Og jeg kender det.

Så nu må vi se, hvordan det går. Jeg tror ikke, det bliver helt farvel. For jeg vil savne af søge inspiration og at følge med i min omgangskreds liv. Men jeg tror, det bliver noget helt andet. To be continued!