Sundere chokoladepålæg

Hvad skal barnet hedde??

.. det spørgsmål har mange af jer og ikke mindst vores familier stillet mange gange efterhånden. Og jeg TROEDE, vi var afklaret omkring navnet indtil barnets far – den kære D – fik kolde fødder. For som han siger – det er en stor beslutning, og ikke noget vi skal skynde os med, bare fordi andre spørger. Nedenfor følger lidt refleksioner over vores proces omkring at navngive et lille væsen – og ikke mindst en opremsning af navne, som i alt fald ikke kommer på tale. Vil du bare vide, hvad Peanut kommer til at hedde, kan du scrolle ned til slutningen af indlægget.

Og så lige en disclaimer – smag i navne er jo individuel 😂 Husk det. Beklager hvis min smag ikke stemmer overens med din. 

Vores krav hver især

Oprindeligt var D’s plan, at baby skulle hedde noget, der ikke var for langt, nemt at stave OG kunne bruges internationalt. Som en joke lavede han en liste til mig med de korteste navne fra Dansk Statestik inklusiv Pu, Ka, Paw etc. etc…. Jeg syntes ikke, det var særlig sjovt lige på det tidspunkt 🙄

Mine krav var på den anden side, at det ikke skulle være på top 10 over de mest populære navne og ikke være for “mærkeligt” (og ja det kan man altså godt have som krav i dagens Danmark, hvor alle skal hedde noget total unikt). Sidst men ikke mindst var vi enige om, at vi hver især havde veto, hvis den anden havde dårlige associationer til et bestemt navn. 

Hvad skal han IKKE hedde

Nu er baby 8 uger gammel og for at sætte skub i navneprocessen gav min svigermor os bogen: “Hvad skal barnet hedde”? Den har vi siden haft meget fornøjelse af. Det har dog ikke hjulpet meget med at finde et navn – men vi har moret os meget over, hvad du rent faktisk kan døbe dit barn! Fx:

  • Bartholomæus – ja hvis junior nu skulle være verdensberømt kompnist 😂 Så kunne det måske gå. Men det ville være lidt meget pres at komme på junior skuldre allerede indenfor de to første måneder. Desuden vil det være krævende for ham at skulle stave det vil være en udfordring.
  • Bing – ja det kan dit barn hedde. Bing Boelt kan da ellers noget hva! 
  • Cimmi – jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive…
  • Hother – minder både om Hoder fra GOT og så er navnet en anden form af “Høder”, den nordiske gud, der slog sin bror Balter ihjel. Så ja… hvis du vil opkalde din søn efter en mand, der ved et uheld slog sin bror ihjel – så go ahead!
  • Igor – lyder som en russisk lejemorder
  • Ka – ja det ER ikke bare en bil. Dennis havde
  • Mac – hvis du nu er virkelig glad for din iPad eller den gyldne måge.
  • Styrbjørn – en bjørn, der styrer. Ja ja
  • Uffo – hvis du vil være 110% sikker på, at dit barn skal mobbes!
  • Uwe – fordi Ove bare ikke var unikt nok!!! (Shoot me)
  • Viking – jeg forstår godt behovet for at give ens barn et navn med noget power… mææææn er vi enige om, at det her ikke er vejen?

Hvad føles han som??

Vi endte med en shortliste på tre navne: Villy, Walter og Holger. Og jeg troede nok egentlig, at jeg “bare ville vide, hvad der var det rigtige”, når han kom ud. Well – som så meget andet omkring det at blive mor var det IKKE tilfældet. Så nu har vi været frem og tilbage flere gange. Og vi er endt med, at det bliver Holger ❤️ Holger Trier Boelt (efternavnet har vi heldigvis ikke haft udfordringer med) 😆.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sundere chokoladepålæg